Institutleder for Institut for Informations- og Medievidenskab er
Institutlederens opgaver:
Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekanen instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Det betyder i praksis, at institutlederen:
- godkender medarbejdernes aftaler om varetagelse af eksternt finansierede forskningsprojekter (ansøgninger sendes til institutlederen. Husk en kopi til arkivering).
- disponerer over instituttets bevillinger, personale og lokaler (f.eks. ansøgning om større anskaffelser. Ansøgning om brug af lokaler til andre formål end undervisning sendes til institutlederen)
- sikrer kvalitet og udvikling i instituttets forskning og undervisning.
- er ansvarlig for, at der foretages evaluering af instituttets uddannelser.
- træffer beslutninger om ansættelse, orlov og afskedigelse af de teknisk-administrative medarbejdere på instituttet.
- gennemfører medarbejderudviklingssamtaler med alle instituttets fastansatte medarbejdere, både administrative og videnskabelige (dog ikke deltidsansatte undervisere).
- samarbejder og koordinerer sager med dekanen.
Henvendelse om denne sides indhold:
Revideret 26.04.2011