Media and the society

Navigation

MEST TIL

Hovedmenu


DU ER HER: Forskning » Forskningsområder » Medierne og samfundet

Medierne og samfundet

Medier spiller en fremtrædende rolle i samfundet. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at medier hverken determinerer samfundsudviklingen eller blot afspejler denne. Medier indgår som en vigtig del af samfundsmæssige praksisser i forbindelse med politisk dagsordensfastsættelse, opstilling og redefinering af sociale spilleregler, identitetsskabelse, socialisering og trendsætning. Medierne bliver til i en samfundsmæssig praksis, der konstant omdefineres og reformuleres.

På IMV beskæftiger vi os med mediernes økonomiske, juridiske, organisatoriske og kulturelle grundlag, deres indbyrdes samspil og deres mere generelle rolle i samfundet. Som eksempler på forskning kan nævnes sagen om privatiseringen af TV2, konsekvenser af digitalt TV og radio, mediernes indflydelse på den politiske dagsorden, tv’s stigende brug af internationale programformater, TV-reklamer som ”vejrhane” for tendenser i syn på familie, individ og samfund samt internettets betydning for det politiske og sociale liv.

Forskning indenfor dette område:

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.04.2011