I år fejrer mailinglisten Skandinavisk Luhmann Forum, der modtog sin første mail i december 1999 sit 10 års jubilæum. Mailinglisten, der nu har næsten 400 medlemmer, hed oprindeligt Dansk Luhmann Forum, men har efterhånden udviklet sig til et skandinavisk diskussionsforum, med årlige seminarer og bogudgivelser. 10året bliver markeret med et endagsseminar med emnet Luhmann og medier . Stedet bliver for anden gang Aarhus Universitet i Danmark. Publiceringsstrategien ændres i år fra at udgive en antologi i kølvandet på seminaret til at udgive et særnummer i det internationale tidsskrift Mediekultur (der også optager artikler på de skandinaviske sprog).

Baggrund
Niklas Luhmann er en af sidste århundredes mest interessante medieteoretikere. Hans bidrag er en mangefacetteret og ikke-deterministisk kommunikationssociologisk teori om medier, der åbner for analyser på højde med de nuværende interaktioner, organisationer og samfund.

I sit hovedværk fra 1984 Sociale systemer arbejder Luhmann med tre forskellige typer medier, der modsvarer tre faktorer der gør det usandsynligt at kommunikation lykkes. For det første er det usandsynligt at vi kan finde ud af hvad andre tænker og føler, dette imødegås evolutionært ved udviklingen af forståelsesmediet sprog . For det andet er det usandsynligt at meddelelser når frem til modtagere, der er uden for rækkevidde af talesprog. Dette modsvares evolutionært af distributionsmedier , først skrift, senere af trykken, elektroniske og digitale medier. For det tredje er det usandsynligt af vi retter os efter meddelelser selvom de når frem og vi forstår dem. Denne usandsynlighed er evolutionært blevet modsvaret af de symbolsk generaliserede kommunikationsmedier, fx penge, magt og kærlighed.

I Luhmanns hovedværk fra 1997 Die Gesellschaft der Gesellschaft , samt i en lang række artikler og andre værker, arbejder Luhmann også med et helt rent og abstrakt mediebegreb, som udover logisk og teoretisk at kunne forklare de tre tidligere medietyper, også kan anvendes til at analysere en lang række andre fænomener. Således kan kommunikation fx analyseres som det medie samfundet reproduceres i. Det abstrakte mediebegreb fremkommer ved at mod- og samstille Heiders medie-perceptionsteori til Spencer-Browns logiske formkalkule. Dette giver en figur hvor der kun er former i medier og kun medier pga. former, eller lidt mere teknisk, så er medier løse koblinger af elementer mens former er faste koblinger i mediers løst koblede elementer. Dette giver et formù medie teorem , der gør det muligt at beskrive en skræmmende mængde forskellige fænomener, fx kan man iagttage bogstaverne som medie og ordene som form. Formù medie teoremet gør det også muligt for Luhmann at abstrahere og altså løfte dele af sin samfundsteori op på et højere plan – især fordi mediebegrebet logisk er similært med meningsbegrebet der står i centrum af hans sociologi.

At Luhmann undgår teknisk determinisme skyldes at et medie altid er selekteret som sådant af det system der anvender det til formdannelse. Selvfølgelig forudsættes herved altid en række omverdensbetingelser, men uden systemet ville mediet ikke være. Hertil undgår man med Luhmanns mediebegreb medieteoriens definition af at medier er tekniske indretninger der transmitterer. Ud fra Luhmann er transmission og selve overførselsmetaforen vildledende ift. forståelsen af kommunikation. Nærmere end at der overføres noget, fx fra den ene generation til den anden via sprog og skrift, så giver disse medier mulighed for at fremstille forskelle i mening som den nye generation så ud fra deres egen kompleksitet kan forholde sig til.

Sidst skal anføres at Luhmanns abstrakte mediebegreb og teori om symbolsk generaliserede kommunikationsmedier har gjort det muligt for ham at udvikle sociologiske teorier om fx massemedier, kunst, kærlighed og undervisning.

(For nærmere beskrivelse af Luhmann og medierne se: Tække Jesper 2006: Luhmann og medieteori . i Tække, Jesper (Ed) 2006: Luhmann og erkendelse . Forlaget Unge Pædagoger, København).

Seminarets temaer:

Seminaret efterlyste i sit call for papers bidrag indenfor følgende temaer:

1. Komparative læsninger af Luhmann og andre medieteorier og/eller mediesociologiske teorier
2. Interaktionsmedier , fx mobiltelefoner, sms, Messenger, e-mail etc.
3. Massemedier , fx tv, radio, aviser og WWW.
4. Web 2.0-medier , fx facebook, youtube og wikipedia.
5. Medier og undervisning
6. Medier og organisationer
7. Medier og kærlighed
8. Medier og kunst
9. Medier og politik
10. Medier og socioevolution

Følg med på Skandinavisk Luhmann Forums website: http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/

Mange hilsner

Jesper Tække