Navigation

MEST TIL

Hovedmenu


DU ER HER: 2007 events » 1123

Standarder og kvalitet i sundhedsvæsenet

Arrangør: Center for STS-Studier,
Informationsvidenskab,
Aarhus Universitet

Se program

Hvad betyder standarder og standardisering for kvalitet og arbejdspraksis? Hvilket arbejde skal der til at udvikle standarder og få dem til at virke i praksis? Hvordan kan kvalitet måles? Sikrer standarder kvalitet eller bliver standarden et mål i sig selv? Center for Science-Technology-Society ønsker med denne dag at diskutere disse spørgsmål med udgangspunkt i sundhedsvæsenet og specielt den Den Danske Kvalitetsmodel, der i øjeblikket er under udvikling og skal afprøves i foråret 2008.

Standarder og standardisering er udbredte teknikker til planlægning koordination, monitorering og etablering af kvalitetsniveauer for arbejdspraksisser. De aflaster det arbejde, vi ellers ville skulle investere i at arbejde sammen i og på tværs af organisationer, ligesom vægtstænger gør det muligt at løfte store opgaver med lille anstrengelse. Samtidig former standarder og standardiseringer praksis på intenderede, men også på ikke-intenderede måder. Standardisering foreskriver en måde at gøre ting på, men kan ikke tage højde for alle de lokale praksisser, den anvendes i. Således kan en standard have hensigtsmæssige såvel som uhensigtsmæssige konsekvenser. En standard for kvalitet gør det muligt at diskutere kvalitet på tværs af lokale praksisser, men betyder måske samtidigt at lokale og ligeså relevante kvalitetskrav sættes i parentes. Standarder og standardisering er teknologier, der er sat på dagsordenen i forbindelse med igangsætningen af Kvalitetsreformen for det danske samfund. Center for Science-Technology-Society ønsker med denne dag at invitere til en diskussion af, hvad dette indebærer med udgangspunkt i sundhedsvæsenet og Den Danske Kvalitetsmodel.

Tilmelding:

Senest 2. november 2007:   http://www.cavi.dk

(Tilmelding sker via CAVI’s hjemmeside. Bliv ikke forvirret, det er rigtigt nok)

Der er plads til max. 60 deltagere (efter først-til-mølle princippet)

Deltagergebyr:

Kr. 100 (til frokost & kaffe undervejs).

Indbetales på konto i den Danske Bank (Reg.nr.: 3627 Konto: 4809973700).

For en faktura kontakt Mette Carstensen, sekretær, på tlf. 89 42 92 01 eller mail: imvmc@hum.au.dk. Husk at oplyse din institutions EAN nummer.

Yderligere information:

Claus Bossen, mail: imvcb@hum.au.dk eller Jette Clausen, mail: imvjcl@hum.au.dk

Arrangementet finder sted
fredag d. 23. november 2007 kl.
09:15-16:30
Lille Auditorium, IT-huset, Åbogade

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.04.2011