Alle medarbejdere er forpligtet til at indberette fravær hurtigst muligt på første sygedag, dvs. fravær på grund af sygdom, barnets første sygedag eller andet fravær. Skriv til Tina Gustafsson , så instituttet er orienteret, og benyt derefter følgende skema til indberetning af fravær:
Vær opmærksom på, at ved længere fravær pga. af sygdom skal dagpengeblanketten udfyldes inden de første fjorten sygedage. Dette gælder også, hvis du er ph.d. og bliver syg – sågar også under udlandsophold.
Hvis du ligger syg i en længere periode vil det være nødvendigt at langtidssygemelde dig. I dette tilfælde udfylder lønsekretæren et sygedagpengeskema, hvori personen meldes syg. Skemaet sendes til den sygemeldte som underskriver og sender det til kommunen. Læs mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Skemaet skal fornyes minimun hvert 3. måned, hvorfor den sygemeldte vil modtage skema fra lønsekretæren, hvis sygemeldingen varer over denne periode.