Navigation

MEST TIL

DU ER HER: Navneændring per juni 2008

Cand.it

I juni 2008 er der sket en navneændring af cand.it-uddannelserne. Ændringen påvirker nuværende samt nye studerende. Nedenfor ses hvordan ændringerne visuelt kommer til at se ud.

Skiftet mellem nuværende og ønsket navngivning betyder, at navnene Multimedier og IT & Organisationer forsvinder fra uddannelsesbilledet på IMVs kandidatuddannelser.

I stedet er der tænkt en struktur for A og B-linjer, som er som følger:

Informationsvidenskab

A-linjen har adgangskrav som nuværende Informationsvidenskab, dvs. BA i Informationsvidenskab eller en BA med supplering i IT & Organisationer. Adgangskravet sikrer en forhåndsviden om de studerendes informationsfaglige niveau og faglige kundskaber, som gør, at de får høj grad af frihed på uddannelsen i form af 1 obligatorisk fag og derefter valgfag indenfor forskellige moduler.

B-linjen har adgangskrav som nuværende IT & Organisationer, dvs. en BA dog undtaget den sammensætning som bliver optaget på A-linjen. Adgangskravet sikrer et generelt niveau, men ikke informationsvidenskabsfaglige kundskaber eller niveau, og derfor har de studerende på B-linjen en lavere frihedsgrad på uddannelsen i form af obligatoriske fag på hele første år.

Studerende fra begge linjer bliver uddannede i Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab med graden cand.it.

Digital Design

A-linjen har adgangskrav som nuværende Digital Design-linje, dvs. BA i Informationsvidenskab eller en BA med supplering i Multimedier. Adgangskravet sikrer en forhåndsviden om de studerendes informationsfaglige niveau og faglige kundskaber, som gør, at de får høj grad af frihed på uddannelsen i form af 1 obligatorisk fag og derefter valgfag indenfor forskellige moduler.

B-linjen har adgangskrav som nuværende Multimedie-linje, dvs. en BA dog undtaget den sammensætning som bliver optaget på A-linjen. Adgangskravet sikrer et generelt niveau, men ikke kundskaber eller niveau indenfor Multimedier, og derfor har de studerende på B-linjen en lavere frihedsgrad på uddannelsen i form af obligatoriske fag på hele første år.

Studerende fra begge linjer bliver uddannede i Kandidatuddannelsen i Digital Design med graden cand.it.

Audiodesign

Audiodesign er en specialistuddannelse, som uddanner de studerende i en meget specifik retning, og derfor ønskes den udskilt fra de øvrige kandidatuddannelser.

Studerende fra uddannelsen bliver uddannede i Kandidatuddannelsen i Digital Design, linjen i Audiodesign med graden cand.it. (NB: dette er en ændring per 2010, hvor Audiodesign ikke længere er en selvstændig uddannelse)

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 04.07.2011