Hvert efterår bliver dimittender kontaktet og bedt om at besvare spørgsmål om deres studium og deres nuværende arbejdssituation. Resultaterne af undersøgelserne fra efteråret 2009 er nu tilgængelige, og du kan se rapporterne for vores uddannelser:
Undersøgelsen viser at størstedelen af de studerende begynder at søge arbejde før de afslutter deres uddannelse. Derfor starter størstedelen (78 % fra Digital design, 70 % fra Informationsvidenskab og 50 % fra Medievidenskab), deres første job før der er gået 3 måneder efter de har afsluttet deres uddannelse. Yderligere er der kun 11-18 % af dimittenderne som ikke er i arbejde 7-12 måneder efter uddannelsens afslutning.
At studerende på IMV kommer hurtigt i arbejde, kan være påvirket af at mange af de studerende tager et praktikforløb og/eller har et studierelevant arbejde i løbet af deres uddannelse. Tallene for de enkelte uddannelser er:
| Uddannelse | % studerende i praktik | % med studierelevant arbejde |
| Digital design | 43 % | 67 % |
| Informationsvidenskab | 55 % | 65 % |
| Medievidenskab | 89 % | 75 % |
Undersøgelsen undersøger desuden hvilke kompetencer den studerende anvender på arbejdsmarkedet samt hvilke kompetencer der er tilegnet på uddannelsen. De kompetencer som er efterspurgt af arbejdsmarkedet er primært:
Generelt mener 77-100 % af dimittenderne at de i høj eller nogen grad har tilegnet sig disse kompetencer igennem deres uddannelse på IMV.
Nedenfor ses, for hver uddannelse, udvalgte citater fra dimittender, der beskriver hvilke kompetencer de studerende har fået på uddannelsen samt hvordan de bruger deres uddannelse i praksis. Yderligere opsamles de kompetencer som dimittenderne ønsker de havde fået på deres studium.
Egen beskrivelse af tilegnede kompetencer under uddannelsen
”Min uddannelse lagde meget vægt på tværfagligt samarbejde, hvilket har været et stort plus efterfølgende. Samtidig har jeg lært at strukturere og bearbejde løsning af diverse problemstillinger. Sidst, men ikke mindst, mener jeg også, at de erfaringer jeg har erhvervet mig omkring præsentationsteknik, både har rustet mig godt indtil videre, og i højere grad vil gøre det fremadrettet. ”
”Kandidatuddannelsen i Multimedier med speciale i Audiodesign udrustede mig til dels at arbejde selvstændigt og akademisk med stoffet. ”
”[Jeg har] Lært at samarbejde på tværs af forskellige studieretninger med folk med forskellige kompetencer.”
Hvordan bruger du din uddannelse i dit arbejde?
”Jeg bruger generelle it-kundskaber, faglig viden om organisationsanalyse og brugervenlighed i softwareudvikling. Jeg fik også trænet mine evner i skriftlig fremstilling under uddannelsen, hvilket jeg gør brug af i mit daglige arbejde. ”
”Jeg bruger de fleste af de praktiske kompetencer jeg har tilegnet mig på kandidatdelen i multimedie.”
Hvilke kompetencer kunne styrkes i fremtidens uddannelse?
Egen beskrivelse af tilegnede kompetencer under uddannelsen
”[Uddannelsen har givet mig] evnen til at analysere en kompleks problemstilling fra et helhedssyn og involvere relevante interessenter i løsningen. Det er evnen til at koordinere den fagspecifikke viden på tværs af mennesker med henblik på en fælles forståelse for problemstillingen, hvilket i høj også omhandler den kommunikativ forståelse og egenskaber. ”
” [Jeg kan] tage initiativ og føre et projekt fremad. Finde den viden/kontakter jeg mangler for at få et projekt til at lykkes, argumentationsførelse, formidlingskompetencer samt at kunne samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. ”
”[Informationsvidenskab har givet] evnen til at reflektere over ens arbejde og de projekter jeg sidder i. Den største kompetence er at se hvordan ITs indflydelse på menneskers arbejdsplads skaber fordele og ulemper i en organisation.”
Hvordan bruger du din uddannelse i dit arbejde?
”Jeg bruger uddannelsen i mit arbejde med at udvikle it-systemer til 'mennesker'. Jeg agerer dagligt i krydsfeltet mellem menneske og teknologi, og på netop dette felt, giver uddannelses en væsentlig ballast.”
”Uddannelsen fra Informationsvidenskab har givet mig en god analytisk sans, evnen til at samarbejde konstruktivt samt en god forståelse for de menneskelige perspektiver i forskellige forretningsorganiseringer.”
”Jeg befinder mig i et komplekst miljø, hvad angår organisation og teknologi. At have en solid akademisk baggrund betyder, at jeg er i stand til at danne mig en dyb forståelse af det miljø, som jeg agerer i og dermed træffe mange gode beslutninger.”
Hvilke kompetencer kunne styrkes i fremtidens uddannelse?
Egen beskrivelse af tilegnede kompetencer under uddannelsen
”Idet jeg er selvstændig, har jeg i høj grad både gjort brug af min specifikke faglige viden, og evnen til at anvende denne i nye sammenhænge. Det er samtidig afgørende for mit virke, at jeg hele tiden tilegner mig ny viden, bl.a. relevant forskning & praksiserfaringer.”
”At sætte sig ind i og finde ind til kernen af kompleks viden eller et fagområde på kort tid [er en af de kompetencer jeg har fået på Medievidenskab] - Bred viden om medier, som kan bruges på mange forskellige måder, fx til at lave strategiske kommunikationsoplæg og også i praktisk medieproduktion”
” [Jeg har fået en] bred kommunikationsfaglig profil med gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner. Vigtig indsigt i organisationers interne og eksterne kommunikation - både teoretisk/ på strateginiveau og i praksis ved erhvervssamarbejde i projekter. Evne til at arbejde struktureret op mod deadlines - både i grupper og selvstændigt. ”
Hvordan bruger du din uddannelse i dit arbejde?
”Min uddannelse gennemsyrer den måde, jeg tænker og løser opgaver på. Konkret bruger jeg meget min viden om strategisk kommunikation, medietekstanalyse, og receptionsanalyse i hverdagen.”
”Jeg er Ph.d. studerende, så jeg bruger min akademiske uddannelse meget direkte i mit nuværende arbejde. Særligt har jeg brug for evnen til at søge og tilegne mig information, skabe overblik og reflektere over mange teoretiske positioner og evnen til akademisk skriftlig formidling.”
Hvilke kompetencer kunne styrkes i fremtidens uddannelse?